Det nye ventilationsanlæg

Uddrag fra Beboerinformation udsendt d. 6. juli 2012:

Ventilationsanlægget er et anlæg med varmegenvinding, som betyder at anlægget tilfører opvarmet frisk luft som erstatter den luft, der udsuges fra køkken og baderum. Anlægget bidrager til at forhindre indeklimaproblemer. Der er et anlæg pr. opgang placeret på spidsloftet.

Støj fra anlægget må være maksimalt 30 decibel. Støjer anlægget mere kan det skyldes at andre i opgangen har ændret på ventilernes indstilling, eller måske tilstoppet systemet. Sådanne tiltag påvirker de øvrige beboere i opgangen, og anlægget bringes ud af balance.

Ved brand stopper ventilationsanlægget og brandspjæld lukker. Ved advarsel om at gå inden døre og lukke vinduer og døre og slukke for ventilationsanlægget, er det ejendomsfunktionærernes opgave at slukke for ventilationsanlægget.

Den luft som suges ud blandes ikke med den friske luft, hvorfor der ikke kan forventes lugtgener via ventilationsanlægget.

SOM NÆVNT BRINGES ANLÆGGENE UD AF BALANCE HVIS DER JUSTERES PÅ VENTILER ELLER DISSE TILDÆKKES. DET ER DERFOR STRENGT FORBUDT.