Kom til Plantedag i gård 29

Print Friendly, PDF & Email

Kom og plant og hyg med os alle.

dato 21/5-2022 kl. 11-16 (eller til vi ikke gider mere)

Gård 29. Den med trappen mellem parkstykket og hyrdevangen

Da vi skal plante nye træer, buske, blomster og krydderurter i gård 29, både til at se på og spise af, vil vi rigtigt gerne gøre det sammen med jer alle sammen. Så kom og vær med til at præge vores gård og lær hinanden at kende. Alle børn og voksne er meget velkomne!

Der vil være lidt at spise og lidt at drikke, men man er også velkommen til at slæbe en grill med og egen mad, hvis man skulle have lyst til det.

Kom glad!

Har du spørgsmål så skriv til os på havefest@28-30.dk

Kom og plant og hyg

Vi glæder os til at se jer!

Bestyrelsen, Haveklubben og aktivitetsudvalget

Vaskeri opdatering April 2022

Print Friendly, PDF & Email

Kære alle.

Bestyrelsen arbejder i øjeblikket med en løsning på de manglende vaskemaskiner. Til orientering kan det siges at uanset hvad løsningen bliver, må der beregnes lidt ventetid før vi får nye vaskemaskiner. I mellemtiden kan man benytte de andre vaskerier i afdelingen som kan findes her.

Venlig hilsen 

Bestyrelsen

Venteliste til Bi-lejemål

Print Friendly, PDF & Email

Bestyrelsen har besluttet at det skal være muligt, at opskrive sig på venteliste til bi-lejemål. Et bi-lejemål kan være et ekstra kælderrum eller lignende, som er udover de rum der allerede hører til dit lejemål. Skriver du dig op på listen vil du få besked af bestyrelsen når der bliver et bi-lejemål ledigt. Det er ikke muligt at skrive sig på ventelisten, hvis man allerede har et bi-lejemål.

Du kan skrive dig op ved at sende en mail til venteliste@28-30.dk

Ventelisten er kun til bi-lejemål og har ikke noget at gøre med udlejning af ledige lejligheder eller erhvervslejemål, der administreres af AAB’s hovedkontor.

Venlig hilsen

Bestyrelsen

Kontantløst ejendomskontor pr. 28/3-2022

Print Friendly, PDF & Email

På sidste bestyrelsesmøde er det blevet besluttet at ejendomskontoret er kontantløst pr. mandag d. 28/3-2022. Det er derfor ikke længere muligt at betale med kontanter på ejendomskontoret. Dette gælder både for leje af festlokale, køb af gæstebilletter til parkering og nøglebrikker. Det er i stedet muligt at betale med mobilepay. Nummeret på mobilepay oplyses på ejendomskontoret.

Venlig hilsen 

Bestyrelsen og Ejendomskontoret

da_DK