Skæve boliger – Hyrdevangen 10a

Københavns Kommune har foreslået Hyrdevangen 10a – altså græsarealet mellem afdeling 27 og afdeling 29 – som placering for nye skæve boliger til udsatte i kommunen.

Vi blev opmærksomme på dette pga. infomøde indkaldt af Brønshøj-Husum lokaludvalg – se mere her: https://broenshoej-husumlokaludvalg.kk.dk/nyheder/infomoede-om-skaeve-boliger-ved-hyrdevangen-10a.

I den forbindelse blev der afholdt formøde for vores beboere, og de beboere der deltog i infomødet udformede i samarbejde nedenstående bekymringsskrivelse til Københavns Kommunes socialforvaltning. Her lægges vægt på vigtigheden af gode boliger til socialt udsatte, men samtidig skepsis ved placeringen i et grønt område ved almen beboelse, hvor vi allerede bor tæt, mangler åndehuller og allerede arbejder med sociale problemstillinger.

Du kan læse bekymringsskrivelsen her: Svar fra AAB afdelingerne 27 og 28-30